FŠrsluflokkur: Arfleif­ Darwins

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (5) Sta­a raun- og heilbrig­isvÝsinda

á

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(5) Sta­a raun- og heilbrig­isvÝsinda

Rannsˇknatengd nřsk÷pun er s˙ ger­ nřsk÷punar sem lei­ir til mests vir­isauka. Oftast ß s˙ nřsk÷pun uppruna Ý grunnrannsˇknum ß svi­i verkfrŠ­i og raun- og heilbrig­isvÝsinda. Sta­a ■essara vÝsinda ß ═slandi hefur hins vegar versna­ a­ mun Ý kj÷lfar kreppunnar. VÝsindarannsˇknir ß svi­i raun- og heilbrig­isvÝsinda eru ÷flugustu rannsˇknir sem stunda­ar eru ß ═slandi. Ůetta hefur komi­ fram Ý ÷llum ˙ttektum sem ger­ar hafa veri­ ß st÷­u vÝsindarannsˇkna ß ═slandi, n˙ sÝ­ast Ý skřrslu RannÝs um ritrřndar birtingar og ßhrif ■eirra. Ůrßtt fyrir ■etta er sta­a ■essara frŠ­asvi­a veik Ý al■jˇ­legum samanbur­i enda samkeppnissjˇ­ir ß ═slandi veikir. Helsti samkeppnissjˇ­urinn sem styrkir vÝsindarannsˇknir er Rannsˇknasjˇ­ur. ┴ri­ 2009 haf­i hann samtals 314 milljˇnir til ˙thlutunar Ý nř verkefni. Me­alupphŠ­ styrkja var 6.1 milljˇn. Ůessi upphŠ­ dugar vart fyrir launum og rekstrarkostna­i eins rannsˇknarnema Ý eitt ßr. Rannsˇknastofa me­ einum nemenda er hins vegar ÷rrannsˇknastofa og langt frß sambŠrilegum rannsˇknastofum Ý nßgrannal÷ndunum ■ar sem stofur me­ 5-10 nemendum eru algengar. Sß ßrangur sem hefur nß­st Ý vÝsindarannsˇknum ß svi­i raun- og heilbrig­isvÝsinda er einkum ■vÝ a­ ■akka a­ erlendir samstarfsa­ilar einstakra vÝsindamanna grei­a oft br˙sann. Ůa­ er hins vegar ekki hŠgt a­ rei­a sig ß slÝkt til langframa og raunar mß lei­a lÝkur a­ ■vÝ a­ ni­urskur­ur ß innlendu rannsˇknarfÚ veiki samkeppnisst÷­u Ýslenskra vÝsindamanna ß erlendum vettvangi. ┴rangurshlutfall Ýslenskra vÝsindamanna Ý erlendum samkeppnissjˇ­um, s.s. 7. Rammaߊtlun, hefur veri­ gott en minni ßrangur heima fyrir lei­ir einungis til veikari samkeppnisst÷­u erlendis. Ůetta er vert a­ hafa Ý huga, ekki sÝst Ý ljˇsi ■ess a­ eitt af ■remur meginstefjum Ý stefnu VÝsinda- og tŠknirß­s 2010-2012 er einmitt a­ auka al■jˇ­lega samvinnu.

═slenska me­alstyrkinn mß bera saman vi­ sambŠrilega styrki ß vesturl÷ndum. Einfaldast er a­ bera hann saman vi­ me­alstyrk Ý BandarÝkjunum ■ar sem styrkjakerfi­ er samrŠmt og gagnsŠtt en ■ar er ■a­ National Institutes of Health (NIH) sem einkum styrkir rannsˇknir ß svi­i heilbrig­isvÝsinda. Flestir ef ekki allir bandarÝskir vÝsindamenn ß svi­i heilbrig­is- og lÝfvÝsinda rei­a sig ß styrki frß NIH en ■eir eru mikilvŠgasta fjßrm÷gnunin. Me­al-upphŠ­ verkefnastyrkja frß NIH var 416 ■˙sund dollarar/ßr (50 milljˇnir Ýsl. kr.) ßri­ 2009. Ůetta er 9 sinnum hŠrri upphŠ­ en me­al-verkefnisstyrkur frß Rannsˇknasjˇ­i. Frß Evrˇpu mß nefna nŠrtŠkt dŠmi, en samstarfsa­ili annars okkar hlaut nřveri­ styrk a­ upphŠ­ 20 milljˇnir sŠnskra krˇna (330 milljˇnir Ýsl. kr.) til fimm ßra frß Strategiska Fonderna. Augljˇst er a­ erfitt er a­ keppa vi­ vÝsindamenn Ý nßgrannal÷ndunum me­ hi­ Ýslenska styrkjakerfi a­ vopni.

┴hugaleysi stjˇrnvalda ß rannsˇknum ß svi­i verkfrŠ­i, raun- og heilbrig­isvÝsinda kemur fram ß řmsan hßtt. ═ fyrsta lagi mß nefna ßhugaleysi gagnvart Rannsˇknasjˇ­i og takmarka­an ßhuga ß a­ breyta pˇlitÝskum vÝsindasjˇ­um (t.d. AVS sjˇ­num) Ý alv÷ru vÝsindasjˇ­. ═ ÷­ru lagi mß nefna a­ ■rßtt fyrir endurteknar tilraunir hefur enn ekki tekist a­ fß ni­urfelldan vir­isaukaskatt af rannsˇknav÷rum. ═ ■ri­ja lagi hefur mennta- og menningarmßlarß­herra nřlega skipa­ GŠ­arß­ hßskˇla sem Štla­ er a­ tryggja gŠ­i hßskˇlastarfsemi ß ═slandi og bŠta kennslu og rannsˇknir ß markvissan hßtt. Ůetta skref er fagna­arefni. Ůa­ er hinsvegar athyglisvert a­ enginn ■eirra erlendu sÚrfrŠ­inga sem skipa­ir hafa veri­ Ý rß­i­ hafa menntun e­a reynslu ß svi­i tilraunavÝsinda (verkfrŠ­i, raun- e­a heilbrig­isvÝsinda). Ůa­ vir­ist ■vÝ Štlun yfirvalda a­ lßta meta ■essi vÝsindi, sem allir mŠlikvar­ar segja a­ sÚu ■au sterkustu ß ═slandi, af einstaklingum sem ekki ■ekkja til ■essara vÝsinda. ┴hugaleysi stjˇrnvalda gagnvart mßlaflokknum er ßhyggjuefni. Ůa­ er mikilvŠgt fyrir framtÝ­ ═slands a­ efla rannsˇknatengda nřsk÷pun. Fßir hef­u spß­ ■vÝ fyrir 20 ßrum a­ ßhugaver­ustu fyrirtŠki ═slands ßri­ 2010 st÷rfu­u ß svi­i sto­tŠkja, erf­afrŠ­i, t÷lvuleikja e­a lyfjaframlei­slu. Ef sambŠrileg ˇvŠnt nřsk÷pun ß a­ geta or­i­ til Ý framtÝ­inni, er mikilvŠgt a­ stˇrefla samkeppnissjˇ­i, sÚrstaklega ß svi­i raun- og heilbrig­isvÝsinda.

═ ■essum greinarflokki h÷fum vi­ lagt ßherslu ß samfÚlagslegt hlutverk vÝsinda og nřsk÷punar. VÝsindi geta skapa­ eina af sto­um nřs samfÚlags. Til ■ess a­ ■etta ver­i a­ veruleika ver­um vi­ a­ endursko­a fjßrm÷gnun og gŠ­amat vÝsindarannsˇkna ß ═slandi. Vi­ leggjum til a­ ß aldarafmŠli Hßskˇla ═slands hefjist slÝk endursko­un. ═ ■eim tilgangi mŠtti skipa rß­gjafarrß­ al■jˇ­legra vÝsindamanna og annarra sÚrfrŠ­inga ß svi­i nřsk÷punar. Rß­gj÷f slÝks hˇps gŠti hjßlpa­ okkur a­ brjˇtast ˙r vi­jum stofnanafjßrveitinga og um lei­ leyst ˙r lŠ­ingi nřjan kraft innan hßskˇlasamfÚlagsins. ┴ sama tÝma ■urfa stjˇrnv÷ld a­ gera sÚr grein fyrir a­ raunveruleg ver­mŠtask÷pun byggir ß ■ekkingu og a­ slÝk fjßrfesting er langtÝmafjßrfesting sem leggur grunn a­ ÷flugu, frjˇu og upplřstu samfÚlagi sem skapar eftirsˇknarvert umhverfi fyrir komandi kynslˇ­ir.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (4) Doktorsnßm ß ═slandi

áEirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(4) Doktorsnßm ß ═slandi

═ fyrri greinum okkar h÷fum fjalla­ um hlutverk hßskˇla, fjßrm÷gnun vÝsindaverkefna og gŠ­amat. Vi­ rannsˇknarhßskˇla er doktorsnßm grundvallareining rannsˇknarstarfs hßskˇla. Langveigamesti ■ßttur slÝks nßms er vÝsindaverkefni doktorsnemans en Ý ■vÝ felst sjßlfstŠtt rannsˇknarverkefni unni­ undir handlei­slu hßskˇlakennara. SlÝk vÝsindaverkefni eru vÝ­ast bur­areining rannsˇknarstarfs skˇlans. Doktorsneminn er ■annig a­ mestu a­ vinna a­ sÝnu vÝsindaverkefni og ■iggur fyrir ■a­ laun e­a styrk. Kostna­ur vi­ slÝkt nßm nemur 4-8 milljˇnum ß ßri vegna launa og rekstrarkostna­ar og heildarkostna­ur fyrir fj÷gurra ßra doktorsnßm er ■vÝ um 16-32 milljˇnir. Vi­ ■etta bŠtist sÝ­an kostna­ur vi­ uppbyggingu rannsˇknarinnvi­a (t.d. tŠki og gagnagrunnar), launakostna­ur kennara og a­sto­arfˇlks og řmis konar samrekstur.

VÝ­ast hvar erlendis eru rannsˇknarverkefni doktorsnema fjßrm÷gnu­ gegnum samkeppnissjˇ­i ■ar sem jafningamati er beitt og eru slÝkir styrkir forsenda fyrir doktorsnßminu og um lei­ tryggja ■eir gŠ­i vÝsindaverkefnanna og doktorsnßmsins. Ůrßtt fyrir mj÷g metna­arfull markmi­ um fj÷lgun doktorsnema ß sÝ­ustu ßrum hefur ekki ßtt sÚr sta­ samhli­a ߊtlun um fjßrm÷gnun ■essa nßmsstigs. Vi­ Hßskˇla ═slands hefur fj÷ldi skrß­ra doktorsnema fari­ ˙r 36 ßri­ 1999 Ý 190 ßri­ 2006 og voru ■eir Ý j˙nÝ ß ■essu ßri 487. Ljˇst er a­ rekstrarfjßrmagn til vÝsindaverkefna stendur engan veginn undir ■essum fj÷lda doktorsnema. Okkur er ■vÝ fyrirmuna­ a­ skilja hva­an fjßrmagni­ kemur sem drÝfur ßfram ■essa sprengingu Ý fj÷lda doktorsnema.

Sta­an Ý dag er s˙ a­ samkeppnissjˇ­irnir rřrna ßr frß ßri. Eimskipasjˇ­ur Hßskˇla ═slands sem veitt hefur myndarlega styrki til doktorsverkefna er a­ engu or­inn, styrkjum ˙r doktorsnemasjˇ­i H═ fŠkkar og samkeppnissjˇ­ir Ý umsjˇn RannÝs, einu sjˇ­irnir sem hafa ■ß faglegu a­fer­afrŠ­i a­ tryggja raunveruleg gŠ­i vÝsndaverkefna dragast saman ßr frß ßri ■rßtt fyrir a­ sˇkn Ý ■ß aukist verulega. Ůetta er a­ gerast ß sama tÝma og vi­ erum a­ leggja verulega aukna ßherslu ß ■etta stig hßskˇlastarfseminnar. Me­ ÷­rum or­um, vi­ sitjum n˙ uppi me­ metna­arfull ßform um uppbyggingu doktorsnßms, hundru­i doktorsnema Ý nßmi en samkeppnissjˇ­ir sem eiga a­ tryggja gŠ­i og sty­ja ■essa uppbyggingu eru komnir a­ fˇtum fram.

Ůa­ vantar talsmenn fyrir eflingu samkeppnissjˇ­anna. ŮvÝ mi­ur hafa yfirmenn hßskˇlastofnana veri­ svo uppteknir vi­ tryggja grunnfjßrveitingar til a­ halda hßskˇlunum gangandi a­ ■eir hafa ekki veitt yfirv÷ldum nˇgu skřr skilabo­ um a­ forsenda vÝsindastarfsemi ■essara stofnana byggir ß ■vÝ a­ fÚ sÚ veitt beint til vÝsindaverkefna ß forsendum gŠ­a. Vi­ teljum a­ doktorsnßm vi­ hßskˇla ß ═slandi sÚ n˙ Ý uppnßmi. Ůa­ sem verst er, er a­ sennilega munu ■eir hˇpar sem mest hafa reitt sig ß fjßrmagn ˙r samkeppnissjˇ­um ■.e. sterkustu vÝsindahˇpar hßskˇlanna ver­a verst ˙ti.

Vi­ teljum mikilvŠgt a­ rß­amenn vakni ˙r dvala og ßtti sig ß ■vÝ a­ enginn hßskˇli nŠr raunverulegum ßrangri ßn ■ess a­ sty­ja vi­ bestu vÝsindamenn skˇlanna. SlÝkan stu­ning ß a­ tryggja me­ ■vÝ a­ veita raunverulegu fjßrmagni til vÝsindastarfsemi og um lei­ tryggja a­ fjßrmunirnir fari til ■eirra vÝsindaverkefna sem best eru a­ gŠ­um. Um allan heim er slÝkt gert me­ fjßrveitingum Ý gegnum samkeppnissjˇ­i ■ar sem sjßlfstŠtt og ˇhß­ mat er lagt ß hvert vÝsindaverkefni. Vi­ h÷fum slÝkt kerfi hÚr ß landi innan sjˇ­a sem ˙thluta styrkjum ß grundvelli stefnu VÝsinda- og tŠknirß­s. Ůeir sjˇ­ir eru fjßrsveltir en me­ margf÷ldun ß fjßrmunum til ■eirra mß tryggja raunverulegan grundv÷ll fyrir doktorsnßm, ■ekkingarsk÷pun innan hßskˇla og fyrirsjßanlega nřsk÷pun Ýslensku samfÚlagi til heilla.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (3) GŠ­i rannsˇkna

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(3) GŠ­i rannsˇkna

═ fyrri greinum okkar rŠddum vi­ um mikilvŠgi vÝsindarannsˇkna fyrir efnahagslÝfi­ og ■ß sta­reynd a­ innan vi­ 15% af framlagi rÝkisins fer Ý gegnum samkeppnissjˇ­ina. ═ hinum vestrŠna heimi er ■etta hlutfall vÝ­ast mun hŠrra og er um 30-40% ß hinum nor­url÷ndunum. ═ BandarÝkjunum koma um 85% af rannsˇknafÚ hßskˇla ˙r samkeppnissjˇ­um. Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ ═sland sker sig verulega ˙r hva­ ■etta var­ar.

Samkeppnissjˇ­irnir tryggja gŠ­aeftirlit me­ rannsˇknunum. Rannsˇknaverkefni og virkni vÝsindamanna sem sŠkja um styrki eru metin reglulega og ■egar dregur ˙r virkni e­a hugmyndaau­gi, fß vi­komandi vÝsindamenn ekki styrki lengur. HÚr ß landi nŠr ■etta eftirlit a­eins til ■ess hluta af framlagi rÝksins sem fer gegnum samkeppnissjˇ­i. Sumir Ýslensku samkeppnissjˇ­anna, t.d. Rannsˇknasjˇ­ur, notast n˙ vi­ erlenda matsa­ila ■annig a­ flestar, ef ekki allar, umsˇknir fara Ý mat erlendra, ˇhß­ra vÝsindamanna. Ůannig fŠst ˇhß­ mat ß gŠ­um Ýslenskra vÝsindaverkefna og vÝsindamanna. Sjˇ­urinn og ■jˇ­in Šttu ■vÝ a­ vera nokku­ viss um a­ ■essu fÚ er vel vari­. A­rir sjˇ­ir notast vi­ innlenda matsa­ila og Šttu, Ý ljˇsi jßkvŠ­rar reynslu RannÝs, a­ breyta ■eirri stefnu sinni og taka upp erlent mat. Sumir hinna sjˇ­anna eru reyndar fremur pˇlitÝskir sjˇ­ir og eiga lÝti­ skylt vi­ alv÷ru vÝsindasjˇ­i. Sem dŠmi um slÝkan sjˇ­ er AVS (Auki­ ver­mŠti sjßvarfangs) en nřskipa­ur stjˇrnarforma­ur hans er ■ingma­ur og nßinn samstarfsma­ur landb˙na­ar- og sjßvar˙tvegsrß­herra. Mikill munur er einnig ß ßrangurshlutfalli Ýslenskra vÝsindasjˇ­a. Sem dŠmi mß nefna a­ Ý Rannsˇknasjˇ­i er ■etta hlutfall a­ nßlgast 10% en er 50% Ý AVS. Ůetta ■ř­ir a­ ■a­ er mun meiri samkeppni um fÚ ˙r Rannsˇknasjˇ­i en AVS.

Hva­ me­ gŠ­aeftirlit me­ hinum 85-90 prˇsentunum af framlagi rÝkisins til rannsˇkna? Sta­reyndin er s˙ a­ me­ ■eim er lÝti­ sem ekkert ytra eftirlit og ekkert er spurt um gŠ­i e­a ßrangur. Ůessu ■arf a­ breyta. VÝ­ast erlendis er strangt gŠ­aeftirlit me­ ÷llu fÚ sem veitt er til rannsˇkna til a­ hßmarka nřtingu almannafjßr. Vi­ erum ekki a­ tala um hef­bundi­ bˇkhaldseftirlit heldur eftirlit me­ gŠ­um rannsˇknanna. ═ BandarÝkjunum og vÝ­a Ý Evrˇpu er ■etta oftast gert ß ■ann hßtt a­ ß 5 ßra fresti ■arf hver rannsˇknastofa a­ ˙tskřra fyrir sÚrstakri ˙ttektarnefnd vÝsindamanna hva­ stofan hefur gert ß tÝmabilinu og hva­ h˙n hyggst gera nŠstu 5 ßrin. Rannsˇknastofan undirbřr vandlega skřrslu sem nefndin fŠr til yfirlestrar, nefndin mŠtir sÝ­an ß rannsˇknastofuna ■ar sem verkefnin eru ˙tskřr­ me­ fyrirlestrum, fari­ er yfir ßrangurinn og hann metinn og sko­a­ hvort framtÝ­arߊtlanirnar sÚu raunhŠfar. A­ lokum kemst ˙ttektarnefndin a­ ni­urst÷­u sem settar eru fram Ý vi­amikilli skřrslu. ═ ˙ttektarnefndinni eru yfirleitt lei­andi vÝsindamenn ß vi­komandi svi­i sem ekki hafa starfa­ me­ vi­komandi rannsˇknastofu en ■annig er tryggt a­ ˙ttektin sÚ fagleg og ˇhß­. Vi­ h÷fum kynnst svona ˙ttektum Ý st÷rfum okkar erlendis. Ůessi a­fer­ virkar afar vel. H˙n er fagleg og lei­ir til gagnrřninnar umrŠ­u. Rannsˇknastofum er hrˇsa­ fyrir ■a­ sem vel er gert en ■Šr gagnrřndar fyrir ■a­ sem mi­ur hefur fari­. Ni­urst÷­ur slÝkra ˙ttekta eru sÝ­an nota­ar vi­ ßkvar­anat÷ku og stefnumˇtun.

HÚr ß landi er ekkert slÝkt gŠ­aeftirlit me­ ■eim fj÷lda stofnana sem stunda vÝsindarannsˇknir. Hi­ opinbera, og ■ar me­ skattgrei­endur, vita ■vÝ ekki hvort ■essu fÚ er vel vari­. VÝsinda- og tŠknirß­ hefur ■ˇ nřlega teki­ mßli­ til umfj÷llunar og segir Ý n˙verandi stefnu rß­sins äSjßlfstŠ­ greiningarvinna ß afrakstri rannsˇkna, ■rˇunar og nřsk÷punar ver­i styrkt hÚr ß landi og unnin af ˇhß­um a­ilumô. Mennta- og menningarmßlarß­uneyti­ hefur nřlega sett ß fˇt GŠ­arß­ hßskˇla sem Štla­ er a­ sko­a gŠ­amßl innan hßskˇla, ■.ß.m. tengsl kennslu og rannsˇkna. Rß­i­ er skipa­ sex erlendum a­ilum og Štti ■vÝ a­ geta veri­ faglegt og ˇhß­. Ůa­ vekur fur­u a­ GŠ­arß­i­ er einungis skipa­ einstaklingum ˙r hug-, fÚlags- og menntavÝsindageiranum. ═ ■vÝ eru engir me­ reynslu af raunvÝsindum e­a heilbrig­is- og lÝfvÝsindum, ■eim greinum vÝsindanna sem sterkust eru ß ═slandi. Ůa­ er ßhyggjuefni enda mikill munur ß vinnubr÷g­um Ý raun- heilbrig­is- og lÝfvÝsindum annars vegar og fÚlags, -hug- og menntavÝsindum hins vegar. GŠ­arß­i­ er ■vÝ ˇlÝklegt til a­ geta lagt mat ß gŠ­i rannsˇkna Ý raun- heilbrig­is- og lÝfvÝsindum. Ůessu ■arf a­ breyta til a­ slÝkt ˙ttekt ver­i tr˙ver­ug.

Vi­ leggjum ■vÝ til a­ i) hafi­ ver­i gŠ­aeftirlit me­ ÷llu rannsˇknafÚ ß ═slandi; ii) vi­ ■etta eftirlit ver­i notast vi­ ■Šr a­fer­ir sem gefist hafa best annars sta­ar (sbr hÚr a­ ofan); iii) ni­urst÷­ur slÝkra ˙ttekta ver­i nota­ar vi­ ßkvar­anat÷kur; iv) Ý gŠ­anefndina ver­i skipa­ir a­ilar ˙r raun- heilbrig­is- og lÝfvÝsindageirunum.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.

á


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (2) Fjßrm÷gnun vÝsindarannsˇkna

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(2) Fjßrm÷gnun vÝsindarannsˇkna

á

Ůa­ er almennt vi­urkennt a­ ÷flug rannsˇknastarfsemi lei­ir til ver­mŠtrar nřsk÷punar. ═ ˙ttekt sinni ß tengslum grunnrannsˇkna og atvinnulÝfsins komst Committee for Economic Development, bandarÝsk samt÷k lei­toga Ý vi­skiptum og menntun, a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ 25% af hagvexti BandarÝkjanna eftir seinna strÝ­ megi rekja beint til grunnrannsˇkna. ═ efnahags■rengingum sÝnum fyrir 2 ßratugum ßkvß­u Finnar a­ stˇrauka ßherslu sÝna ß grunnrannsˇknir og v÷ldu ■ß lei­ a­ nota samkeppnissjˇ­i til a­ nß markmi­um sÝnum um aukna nřsk÷pun. Ůeir ˙tbjuggu ■vÝ samkeppnissjˇ­i um alla rannsˇknatengda starfsemi hßskˇla og stofnana og stˇrjuku framl÷g til sjˇ­anna. Aflei­ingarnar hafa ekki lßti­ ß sÚr standa en Finnar eru n˙ me­al fremstu ■jˇ­a Evrˇpu ß ■essu svi­i skv. ˙ttekt European Innovation Scoreboard.

á

═ efnahags■rengingum ß ═slandi hefur veri­ rŠtt um mikilvŠgi ■ess a­ efla nřsk÷punar og hefur VÝsinda- og tŠknirß­s sett sÚr skřra og framsŠkna stefnu. Henni hefur ■ˇ ekki veri­ fylgt eftir svo neinu nemi. Nřlega voru ■ˇ sam■ykkt l÷g um skattaÝvilnun vegna kostna­ar vi­ rannsˇknir og ■rˇunarstarf. En framl÷g til ■eirra sjˇ­a sem helst styrkja rannsˇknir og nřsk÷pun, Rannsˇknasjˇ­s og TŠkni■rˇunarsjˇ­s, hafa hins vegar sta­i­ Ý sta­ Ý krˇnum tali­ sem ■ř­ir a­ ■au hafa Ý raun minnka­ verulega a­ ver­gildi. Ůar sem Ýslenskir vÝsindamenn hafa alltaf sta­i­ illa a­ vÝgi hva­ fjßrm÷gnun var­ar (enda upphŠ­ir styrkja mun lŠgri hÚr en Ý flestum l÷ndum Evrˇpu og BandarÝkjanna) er ljˇst a­ sta­a ■eirra hefur versna­ a­ mun. Eitt lÝti­ mßl sem sřnir tˇmlŠti stjˇrnvalda gagnvart rannsˇknatengdri starfsemi er a­ hÚr er innheimtur vir­isaukaskattur af allri rannsˇknatengdri starfsemi hßskˇla og stofnana. Undanfarinn ßratug hafa veri­ ger­ar Ýtreka­ar en ßrangurslausar tilraunir til a­ fß skattinn felldan ni­ur. SlÝkur skattur er hvergi lag­ur ß rannsˇknastarfsemi Ý hinum vestrŠna heimi. Anna­ og alvarlegra mßl er a­ samkeppnissjˇ­irnir eru einungis um 14% af framlagi hins opinbera til vÝsindastarfsemi og hafa veri­ um langt skei­. ┴ Nor­url÷ndunum eru samkeppnissjˇ­irnir hins vegar 30-40%. Samkeppnissjˇ­irnir eru besta lei­in til a­ styrkja vÝsindastarfsemi enda veita ■eir fjßrmagni millili­alaust til vÝsindaverkefna og tryggja um lei­ a­hald me­ gŠ­um verkefna. SlÝkt eftirlit er ekki nema a­ litlu leyti vi­ lř­i me­ ■eim fjßrmunum sem veittir eru beint til stofnana. Ef nřta ß betur fÚ til vÝsindarannsˇkna er mikilvŠgt a­ gera ■a­ ß ■ann hßtt a­ ■a­ skili auknum gŠ­um. Ef samkeppnissjˇ­irnir eru efldir aukast gŠ­i rannsˇknanna ■annig a­ meira fŠst fyrir fÚ­. Vi­ fjßrlagager­ eru fßir talsmenn samkeppnissjˇ­a en ■eim mun fleiri og a­gangshar­ari talsmenn ■eirra stofnana sem ■iggja sitt rannsˇknafÚ beint af fjßrl÷gum. ŮvÝ er mikil hŠtta ß ■vÝ a­ samkeppnissjˇ­irnir ver­i ˙tundan og ver­i jafnvel skornir ni­ur vi­ nŠstu fjßrlagager­. Ůau vÝsindaverkefni sem hafa fari­ Ý jafningjamat og ■ar veri­ metin best, eru n˙ Ý mestri hŠttu ß a­ vera ekki styrkt ßfram, ß me­an stofnanir sem stunda rannsˇknir ßn gŠ­aeftirlits fß ßfram fjßrmagn eftirlitslaust.

á

Anna­ alvarlegt vandamßl Ý fjßrm÷gnun rannsˇkna ß ═slandi er krafan um mˇtframlag. Ůetta felst Ý ■vÝ a­ stofnunin sem vÝsindama­urinn starfar vi­ ■arf a­ leggja til ßkve­i­ mˇtframlag ß mˇti styrkjum sem koma inn. Afkastamiklir vÝsindamenn ver­a ■vÝ byr­i ß sinni stofnun. Sem dŠmi mß nefna a­ nřlega var prˇfessor sagt upp vi­ Hßskˇlann Ý ReykjavÝk. ┴stŠ­an sem gefin var upp var sparna­ur. Prˇfessorinn var me­ ÷ndvegisstyrk frß Rannsˇknarsjˇ­i sem kalla­i ß mˇtframl÷g frß HR sem sennilega hafa veri­ skˇlanum of dřr og ■vÝ betra a­ segja honum upp en einhverjum starfsmanni sem ekki var me­ slÝkan styrk. ═ flestum nßgrannal÷ndum tÝ­kast hi­ andstŠ­a, ■.e. styrkveitandinn veitir me­lag til stofnunarinnar sem tryggir a­ vÝsindarannsˇknin getur fari­ fram. Ůannig ver­ur ■a­ eftirsˇknarvert fyrir stofnanirnar a­ hafa afkastamikla vÝsindamenn ß sÝnum snŠrum ■vÝ umsvif stofnunarinnar aukast Ý beinu sambandi vi­ styrkja÷flun.

á

A­ okkar mati er ■vÝ mikilvŠgt a­: i) efla samkeppnissjˇ­ina og tryggja a­ meira rannsˇknafÚ ver­i veitt Ý gegnum ■ß; ii) hefja gŠ­aeftirlit me­ ÷llum rannsˇknastofnunum og hßskˇlum ß ═slandi til a­ tryggja a­ hi­ opinbera grei­i einungis fyrir bestu rannsˇknir hverju sinni; iii) grei­a me­lag til stofnunar me­ hverjum styrk til a­ tryggja a­ rannsˇknin geti fari­ fram; iv) leggja ni­ur innheimtu VSK af rannsˇknastarfsemi.

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.

á


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband