Forgangsr÷­un Ý ■ßgu vÝsinda og nřsk÷punar

Greinin Forgangsr÷­un Ý ■ßgu vÝsinda og nřsk÷punar eftir Gu­r˙n Nordal birtist Ý Morgunbla­inu 4. september. H˙n er endurprentu­ hÚr me­ leyfi h÷fundar.

Forgangsr÷­un Ý ■ßgu vÝsinda og nřsk÷punar

Hvernig virkjum vi­ ■ann kraft sem břr Ý okkur sjßlfum, Ý hug- og verkviti okkar? Hvernig f÷ngum vi­ mannau­inn, okkar dřrmŠtustu au­lind? Hvernig tryggjum vi­ a­ unga fˇlki­ okkar fßi noti­ sinna ˇlÝku hŠfileika og skili framlagi til samfÚlagsins? ═slenskt samfÚlag breytist hratt. AtvinnulÝfi­ ßri­ 2014, og ■au tŠkifŠri til nřsk÷punar sem n˙ blasa vi­ ungu fˇlki, eru allt ÷nnur en ■au voru fyrir a­eins tÝu ßrum. Ůa­ er ■vÝ nau­synlegt a­ vi­ sÚum tilb˙in til a­ horfa gagnrřnum augum ß ■a­ sto­kerfi vÝsinda, menntunar og nřsk÷punar sem byggst hefur upp ß lř­veldistÝmanum. Hvernig ■jˇnar ■a­ ■eim sem n˙ vaxa ˙r grasi?

Stefna stjˇrnvalda fyrir vÝsindi og nřsk÷pun er m÷rku­ af VÝsinda- og tŠknirß­i til ■riggja ßra Ý senn, og h˙n ■arf a­ svara sÝbreytilegum ■÷rfum samfÚlagsins. ═ rß­inu sitja sextßn fulltr˙ar hagsmunaa­ila, hßskˇla, rannsˇknastofnana og atvinnulÝfs. ForsŠtisrß­herra er forma­ur rß­sins, en auk ■ess eiga sex a­rir rß­herrar sŠti Ý rß­inu. Stefnan endurspeglar ■vÝ ßherslur stjˇrnvalda ß hverjum tÝma jafnt sem hagsmuna­ila. Um hana ß ■vÝ a­ vera sßtt.

En ekki er nˇg a­ marka stefnu. ┴ fundi VÝsinda- og tŠknirß­s Ý maÝ sÝ­astli­num var Ý fyrsta sinn sam■ykkt a­ger­aߊtlun um stefnuna (sjß http://www.forsaetisraduneyti.is/vt/adgerdaaaetlun/) sem brřtur a­ řmsu leyti bla­ Ý mßlaflokknum og sřnir a­ stjˇrnv÷ld hafa ßkve­i­ a­ forgangsra­a myndarlega Ý ■ßgu vÝsinda og nřsk÷punar. Ůar var sam■ykkt ߊtlun um stˇrauknar fjßrveitingar rÝkisins, 800 milljˇnir ßri­ 2015 og 2 milljar­a ßri­ 2016, Ý Rannsˇknarsjˇ­ og TŠkni■rˇunarsjˇ­, tvo mikilvŠgustu samkeppnissjˇ­i vÝsinda og nřsk÷punar Ý landinu. Sterkir samkeppnissjˇ­ir sem byggja ß erlendu jafningjamati og str÷ngum gŠ­akr÷fum eru besta lei­in til a­ tryggja sveigjanleika og a­ opinbert fÚ renni til verkefna sem standast al■jˇ­lega samkeppni. ═ tengslum vi­ auknar opinberar fjßrveitingar voru einnig sam■ykktar mikilvŠgar a­ger­ir, m.a. um skattahvata, til a­ ÷rva fjßrfestingu atvinnulÝfsins Ý nřsk÷pun og vÝsindum, svo a­ ■Šr geti aukist um allt a­ 5 milljar­a ß sama tÝmabili.

═ ߊtluninni er a­ finna margvÝslegar a­ger­ir sem sn˙a a­ hßskˇlum og menntakerfinu almennt, rannsˇknarstofnunum og atvinnulÝfi. ═ fßmenninu vantar okkur alltaf fˇlk me­ ßkve­na hŠfni og ■vÝ eru skilgreindar lei­ir til a­ tryggja a­ Ýslenskur vinnumarka­ur sÚ samkeppnishŠfur og a­la­andi fyrir erlenda sÚrfrŠ­inga. Gjaldeyrish÷ftin eru vitaskuld stˇr og alvarleg hindrun ß vegi nřsk÷punar, en vi­ ■urfum einnig a­ ry­ja řmsum ÷­rum hindrunum ˙r vegi. ═ m÷rgum tilvikum reynist flˇki­ a­ meta ßrangur af opinberum fjßrfestingum Ý ■ennan mikilvŠga mßlaflokk, og ■vÝ hefur veri­ ßkve­i­ a­ leggja fÚ Ý heildstŠtt upplřsingakerfi sem fylgist me­ starfsemi ■eirra ˇtalm÷rgu eininga sem starfa um allt land. Íll ■essi verkefni krefjast samvinnu margra a­ila, ekki a­eins stjˇrnvalda heldur hßskˇla, rannsˇknastofnana og nřsk÷punarfyrirtŠkja. Ůau sn˙ast ekki einungis um fjßrveitingar, heldur um ÷gu­ vinnubr÷g­ og vilja til breytinga.

Ůekkingarsk÷pun ver­ur Š flˇknari Ý tŠknivŠddum heimi og ■vÝ ■arf atvinnulÝfi­ ß ÷flugum sÚrfrŠ­ingum a­ halda sem geta sta­i­ sig Ý hinni h÷r­u al■jˇ­legu samkeppni. S˙ ■ekkingarsk÷pun sem ver­ur til Ý vÝsindastarfi birtist ekki a­eins Ý nřsk÷pun Ý nřjum fyrirtŠkjum sem hafa bur­i til a­ vaxa og ver­a stˇlpar Ý atvinnulÝfinu, eins og dŠmi eins og Íssur, Marel, CCP og Decode sanna. Nřsk÷pun Ý landb˙na­i, sjßvar˙tvegi, fer­a■jˇnustu og orkui­na­i sřnir a­ Ý hef­bundnum atvinnugreinum er einnig miki­ svigr˙m til ver­mŠtask÷punar. En nřsk÷pun birtist ekki a­eins Ý v÷ru. Menningarleg og samfÚlagsleg nřsk÷pun Ý opinbera geiranum, s.s. Ý menntakerfinu og heilbrig­is- og velfer­arstofnunum, skilar okkur miklum ßvinningi, bŠtir ferla, eykur gŠ­i og hagrŠ­ir.

═slenskt samfÚlag er ÷rsmßtt, en ■ˇ h÷fum vi­ ˇtr˙lega m÷rg tŠkifŠri til ver­mŠtask÷punar. Ůau ■urfum vi­ a­ grÝpa saman og Ý samvinnu vi­ ÷fluga al■jˇ­lega samstarfsa­ila. Ůau sn˙a ekki a­eins a­ efnhagslegum ßbata heldur hvetja okkur til a­ leggja okkar a­ m÷rkum vi­ lausn ■eirra ßskorana sem mannkyni­ stendur frammi fyrir. ╔g fagna ■vÝ a­ stjˇrnv÷ld hafi me­ sam■ykkt a­ger­aߊtlunar sřnt rÝkan skilning ß ■vÝ grundvallarhlutverki sem menntun, vÝsindi og nřsk÷pun munu gegna ß 21. ÷ldinni ľ n˙ er ■a­ okkar allra a­ fylgja henni fast eftir.

Gu­r˙n Nordal

Forma­ur vÝsindanefndar VÝsinda- og tŠknirß­s

------------------

A­ger­arߊtlun VÝsinda og tŠknirß­s 2014-2016.


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (5) Sta­a raun- og heilbrig­isvÝsinda

á

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(5) Sta­a raun- og heilbrig­isvÝsinda

Rannsˇknatengd nřsk÷pun er s˙ ger­ nřsk÷punar sem lei­ir til mests vir­isauka. Oftast ß s˙ nřsk÷pun uppruna Ý grunnrannsˇknum ß svi­i verkfrŠ­i og raun- og heilbrig­isvÝsinda. Sta­a ■essara vÝsinda ß ═slandi hefur hins vegar versna­ a­ mun Ý kj÷lfar kreppunnar. VÝsindarannsˇknir ß svi­i raun- og heilbrig­isvÝsinda eru ÷flugustu rannsˇknir sem stunda­ar eru ß ═slandi. Ůetta hefur komi­ fram Ý ÷llum ˙ttektum sem ger­ar hafa veri­ ß st÷­u vÝsindarannsˇkna ß ═slandi, n˙ sÝ­ast Ý skřrslu RannÝs um ritrřndar birtingar og ßhrif ■eirra. Ůrßtt fyrir ■etta er sta­a ■essara frŠ­asvi­a veik Ý al■jˇ­legum samanbur­i enda samkeppnissjˇ­ir ß ═slandi veikir. Helsti samkeppnissjˇ­urinn sem styrkir vÝsindarannsˇknir er Rannsˇknasjˇ­ur. ┴ri­ 2009 haf­i hann samtals 314 milljˇnir til ˙thlutunar Ý nř verkefni. Me­alupphŠ­ styrkja var 6.1 milljˇn. Ůessi upphŠ­ dugar vart fyrir launum og rekstrarkostna­i eins rannsˇknarnema Ý eitt ßr. Rannsˇknastofa me­ einum nemenda er hins vegar ÷rrannsˇknastofa og langt frß sambŠrilegum rannsˇknastofum Ý nßgrannal÷ndunum ■ar sem stofur me­ 5-10 nemendum eru algengar. Sß ßrangur sem hefur nß­st Ý vÝsindarannsˇknum ß svi­i raun- og heilbrig­isvÝsinda er einkum ■vÝ a­ ■akka a­ erlendir samstarfsa­ilar einstakra vÝsindamanna grei­a oft br˙sann. Ůa­ er hins vegar ekki hŠgt a­ rei­a sig ß slÝkt til langframa og raunar mß lei­a lÝkur a­ ■vÝ a­ ni­urskur­ur ß innlendu rannsˇknarfÚ veiki samkeppnisst÷­u Ýslenskra vÝsindamanna ß erlendum vettvangi. ┴rangurshlutfall Ýslenskra vÝsindamanna Ý erlendum samkeppnissjˇ­um, s.s. 7. Rammaߊtlun, hefur veri­ gott en minni ßrangur heima fyrir lei­ir einungis til veikari samkeppnisst÷­u erlendis. Ůetta er vert a­ hafa Ý huga, ekki sÝst Ý ljˇsi ■ess a­ eitt af ■remur meginstefjum Ý stefnu VÝsinda- og tŠknirß­s 2010-2012 er einmitt a­ auka al■jˇ­lega samvinnu.

═slenska me­alstyrkinn mß bera saman vi­ sambŠrilega styrki ß vesturl÷ndum. Einfaldast er a­ bera hann saman vi­ me­alstyrk Ý BandarÝkjunum ■ar sem styrkjakerfi­ er samrŠmt og gagnsŠtt en ■ar er ■a­ National Institutes of Health (NIH) sem einkum styrkir rannsˇknir ß svi­i heilbrig­isvÝsinda. Flestir ef ekki allir bandarÝskir vÝsindamenn ß svi­i heilbrig­is- og lÝfvÝsinda rei­a sig ß styrki frß NIH en ■eir eru mikilvŠgasta fjßrm÷gnunin. Me­al-upphŠ­ verkefnastyrkja frß NIH var 416 ■˙sund dollarar/ßr (50 milljˇnir Ýsl. kr.) ßri­ 2009. Ůetta er 9 sinnum hŠrri upphŠ­ en me­al-verkefnisstyrkur frß Rannsˇknasjˇ­i. Frß Evrˇpu mß nefna nŠrtŠkt dŠmi, en samstarfsa­ili annars okkar hlaut nřveri­ styrk a­ upphŠ­ 20 milljˇnir sŠnskra krˇna (330 milljˇnir Ýsl. kr.) til fimm ßra frß Strategiska Fonderna. Augljˇst er a­ erfitt er a­ keppa vi­ vÝsindamenn Ý nßgrannal÷ndunum me­ hi­ Ýslenska styrkjakerfi a­ vopni.

┴hugaleysi stjˇrnvalda ß rannsˇknum ß svi­i verkfrŠ­i, raun- og heilbrig­isvÝsinda kemur fram ß řmsan hßtt. ═ fyrsta lagi mß nefna ßhugaleysi gagnvart Rannsˇknasjˇ­i og takmarka­an ßhuga ß a­ breyta pˇlitÝskum vÝsindasjˇ­um (t.d. AVS sjˇ­num) Ý alv÷ru vÝsindasjˇ­. ═ ÷­ru lagi mß nefna a­ ■rßtt fyrir endurteknar tilraunir hefur enn ekki tekist a­ fß ni­urfelldan vir­isaukaskatt af rannsˇknav÷rum. ═ ■ri­ja lagi hefur mennta- og menningarmßlarß­herra nřlega skipa­ GŠ­arß­ hßskˇla sem Štla­ er a­ tryggja gŠ­i hßskˇlastarfsemi ß ═slandi og bŠta kennslu og rannsˇknir ß markvissan hßtt. Ůetta skref er fagna­arefni. Ůa­ er hinsvegar athyglisvert a­ enginn ■eirra erlendu sÚrfrŠ­inga sem skipa­ir hafa veri­ Ý rß­i­ hafa menntun e­a reynslu ß svi­i tilraunavÝsinda (verkfrŠ­i, raun- e­a heilbrig­isvÝsinda). Ůa­ vir­ist ■vÝ Štlun yfirvalda a­ lßta meta ■essi vÝsindi, sem allir mŠlikvar­ar segja a­ sÚu ■au sterkustu ß ═slandi, af einstaklingum sem ekki ■ekkja til ■essara vÝsinda. ┴hugaleysi stjˇrnvalda gagnvart mßlaflokknum er ßhyggjuefni. Ůa­ er mikilvŠgt fyrir framtÝ­ ═slands a­ efla rannsˇknatengda nřsk÷pun. Fßir hef­u spß­ ■vÝ fyrir 20 ßrum a­ ßhugaver­ustu fyrirtŠki ═slands ßri­ 2010 st÷rfu­u ß svi­i sto­tŠkja, erf­afrŠ­i, t÷lvuleikja e­a lyfjaframlei­slu. Ef sambŠrileg ˇvŠnt nřsk÷pun ß a­ geta or­i­ til Ý framtÝ­inni, er mikilvŠgt a­ stˇrefla samkeppnissjˇ­i, sÚrstaklega ß svi­i raun- og heilbrig­isvÝsinda.

═ ■essum greinarflokki h÷fum vi­ lagt ßherslu ß samfÚlagslegt hlutverk vÝsinda og nřsk÷punar. VÝsindi geta skapa­ eina af sto­um nřs samfÚlags. Til ■ess a­ ■etta ver­i a­ veruleika ver­um vi­ a­ endursko­a fjßrm÷gnun og gŠ­amat vÝsindarannsˇkna ß ═slandi. Vi­ leggjum til a­ ß aldarafmŠli Hßskˇla ═slands hefjist slÝk endursko­un. ═ ■eim tilgangi mŠtti skipa rß­gjafarrß­ al■jˇ­legra vÝsindamanna og annarra sÚrfrŠ­inga ß svi­i nřsk÷punar. Rß­gj÷f slÝks hˇps gŠti hjßlpa­ okkur a­ brjˇtast ˙r vi­jum stofnanafjßrveitinga og um lei­ leyst ˙r lŠ­ingi nřjan kraft innan hßskˇlasamfÚlagsins. ┴ sama tÝma ■urfa stjˇrnv÷ld a­ gera sÚr grein fyrir a­ raunveruleg ver­mŠtask÷pun byggir ß ■ekkingu og a­ slÝk fjßrfesting er langtÝmafjßrfesting sem leggur grunn a­ ÷flugu, frjˇu og upplřstu samfÚlagi sem skapar eftirsˇknarvert umhverfi fyrir komandi kynslˇ­ir.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (4) Doktorsnßm ß ═slandi

áEirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(4) Doktorsnßm ß ═slandi

═ fyrri greinum okkar h÷fum fjalla­ um hlutverk hßskˇla, fjßrm÷gnun vÝsindaverkefna og gŠ­amat. Vi­ rannsˇknarhßskˇla er doktorsnßm grundvallareining rannsˇknarstarfs hßskˇla. Langveigamesti ■ßttur slÝks nßms er vÝsindaverkefni doktorsnemans en Ý ■vÝ felst sjßlfstŠtt rannsˇknarverkefni unni­ undir handlei­slu hßskˇlakennara. SlÝk vÝsindaverkefni eru vÝ­ast bur­areining rannsˇknarstarfs skˇlans. Doktorsneminn er ■annig a­ mestu a­ vinna a­ sÝnu vÝsindaverkefni og ■iggur fyrir ■a­ laun e­a styrk. Kostna­ur vi­ slÝkt nßm nemur 4-8 milljˇnum ß ßri vegna launa og rekstrarkostna­ar og heildarkostna­ur fyrir fj÷gurra ßra doktorsnßm er ■vÝ um 16-32 milljˇnir. Vi­ ■etta bŠtist sÝ­an kostna­ur vi­ uppbyggingu rannsˇknarinnvi­a (t.d. tŠki og gagnagrunnar), launakostna­ur kennara og a­sto­arfˇlks og řmis konar samrekstur.

VÝ­ast hvar erlendis eru rannsˇknarverkefni doktorsnema fjßrm÷gnu­ gegnum samkeppnissjˇ­i ■ar sem jafningamati er beitt og eru slÝkir styrkir forsenda fyrir doktorsnßminu og um lei­ tryggja ■eir gŠ­i vÝsindaverkefnanna og doktorsnßmsins. Ůrßtt fyrir mj÷g metna­arfull markmi­ um fj÷lgun doktorsnema ß sÝ­ustu ßrum hefur ekki ßtt sÚr sta­ samhli­a ߊtlun um fjßrm÷gnun ■essa nßmsstigs. Vi­ Hßskˇla ═slands hefur fj÷ldi skrß­ra doktorsnema fari­ ˙r 36 ßri­ 1999 Ý 190 ßri­ 2006 og voru ■eir Ý j˙nÝ ß ■essu ßri 487. Ljˇst er a­ rekstrarfjßrmagn til vÝsindaverkefna stendur engan veginn undir ■essum fj÷lda doktorsnema. Okkur er ■vÝ fyrirmuna­ a­ skilja hva­an fjßrmagni­ kemur sem drÝfur ßfram ■essa sprengingu Ý fj÷lda doktorsnema.

Sta­an Ý dag er s˙ a­ samkeppnissjˇ­irnir rřrna ßr frß ßri. Eimskipasjˇ­ur Hßskˇla ═slands sem veitt hefur myndarlega styrki til doktorsverkefna er a­ engu or­inn, styrkjum ˙r doktorsnemasjˇ­i H═ fŠkkar og samkeppnissjˇ­ir Ý umsjˇn RannÝs, einu sjˇ­irnir sem hafa ■ß faglegu a­fer­afrŠ­i a­ tryggja raunveruleg gŠ­i vÝsndaverkefna dragast saman ßr frß ßri ■rßtt fyrir a­ sˇkn Ý ■ß aukist verulega. Ůetta er a­ gerast ß sama tÝma og vi­ erum a­ leggja verulega aukna ßherslu ß ■etta stig hßskˇlastarfseminnar. Me­ ÷­rum or­um, vi­ sitjum n˙ uppi me­ metna­arfull ßform um uppbyggingu doktorsnßms, hundru­i doktorsnema Ý nßmi en samkeppnissjˇ­ir sem eiga a­ tryggja gŠ­i og sty­ja ■essa uppbyggingu eru komnir a­ fˇtum fram.

Ůa­ vantar talsmenn fyrir eflingu samkeppnissjˇ­anna. ŮvÝ mi­ur hafa yfirmenn hßskˇlastofnana veri­ svo uppteknir vi­ tryggja grunnfjßrveitingar til a­ halda hßskˇlunum gangandi a­ ■eir hafa ekki veitt yfirv÷ldum nˇgu skřr skilabo­ um a­ forsenda vÝsindastarfsemi ■essara stofnana byggir ß ■vÝ a­ fÚ sÚ veitt beint til vÝsindaverkefna ß forsendum gŠ­a. Vi­ teljum a­ doktorsnßm vi­ hßskˇla ß ═slandi sÚ n˙ Ý uppnßmi. Ůa­ sem verst er, er a­ sennilega munu ■eir hˇpar sem mest hafa reitt sig ß fjßrmagn ˙r samkeppnissjˇ­um ■.e. sterkustu vÝsindahˇpar hßskˇlanna ver­a verst ˙ti.

Vi­ teljum mikilvŠgt a­ rß­amenn vakni ˙r dvala og ßtti sig ß ■vÝ a­ enginn hßskˇli nŠr raunverulegum ßrangri ßn ■ess a­ sty­ja vi­ bestu vÝsindamenn skˇlanna. SlÝkan stu­ning ß a­ tryggja me­ ■vÝ a­ veita raunverulegu fjßrmagni til vÝsindastarfsemi og um lei­ tryggja a­ fjßrmunirnir fari til ■eirra vÝsindaverkefna sem best eru a­ gŠ­um. Um allan heim er slÝkt gert me­ fjßrveitingum Ý gegnum samkeppnissjˇ­i ■ar sem sjßlfstŠtt og ˇhß­ mat er lagt ß hvert vÝsindaverkefni. Vi­ h÷fum slÝkt kerfi hÚr ß landi innan sjˇ­a sem ˙thluta styrkjum ß grundvelli stefnu VÝsinda- og tŠknirß­s. Ůeir sjˇ­ir eru fjßrsveltir en me­ margf÷ldun ß fjßrmunum til ■eirra mß tryggja raunverulegan grundv÷ll fyrir doktorsnßm, ■ekkingarsk÷pun innan hßskˇla og fyrirsjßanlega nřsk÷pun Ýslensku samfÚlagi til heilla.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (3) GŠ­i rannsˇkna

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(3) GŠ­i rannsˇkna

═ fyrri greinum okkar rŠddum vi­ um mikilvŠgi vÝsindarannsˇkna fyrir efnahagslÝfi­ og ■ß sta­reynd a­ innan vi­ 15% af framlagi rÝkisins fer Ý gegnum samkeppnissjˇ­ina. ═ hinum vestrŠna heimi er ■etta hlutfall vÝ­ast mun hŠrra og er um 30-40% ß hinum nor­url÷ndunum. ═ BandarÝkjunum koma um 85% af rannsˇknafÚ hßskˇla ˙r samkeppnissjˇ­um. Ůa­ er ■vÝ ljˇst a­ ═sland sker sig verulega ˙r hva­ ■etta var­ar.

Samkeppnissjˇ­irnir tryggja gŠ­aeftirlit me­ rannsˇknunum. Rannsˇknaverkefni og virkni vÝsindamanna sem sŠkja um styrki eru metin reglulega og ■egar dregur ˙r virkni e­a hugmyndaau­gi, fß vi­komandi vÝsindamenn ekki styrki lengur. HÚr ß landi nŠr ■etta eftirlit a­eins til ■ess hluta af framlagi rÝksins sem fer gegnum samkeppnissjˇ­i. Sumir Ýslensku samkeppnissjˇ­anna, t.d. Rannsˇknasjˇ­ur, notast n˙ vi­ erlenda matsa­ila ■annig a­ flestar, ef ekki allar, umsˇknir fara Ý mat erlendra, ˇhß­ra vÝsindamanna. Ůannig fŠst ˇhß­ mat ß gŠ­um Ýslenskra vÝsindaverkefna og vÝsindamanna. Sjˇ­urinn og ■jˇ­in Šttu ■vÝ a­ vera nokku­ viss um a­ ■essu fÚ er vel vari­. A­rir sjˇ­ir notast vi­ innlenda matsa­ila og Šttu, Ý ljˇsi jßkvŠ­rar reynslu RannÝs, a­ breyta ■eirri stefnu sinni og taka upp erlent mat. Sumir hinna sjˇ­anna eru reyndar fremur pˇlitÝskir sjˇ­ir og eiga lÝti­ skylt vi­ alv÷ru vÝsindasjˇ­i. Sem dŠmi um slÝkan sjˇ­ er AVS (Auki­ ver­mŠti sjßvarfangs) en nřskipa­ur stjˇrnarforma­ur hans er ■ingma­ur og nßinn samstarfsma­ur landb˙na­ar- og sjßvar˙tvegsrß­herra. Mikill munur er einnig ß ßrangurshlutfalli Ýslenskra vÝsindasjˇ­a. Sem dŠmi mß nefna a­ Ý Rannsˇknasjˇ­i er ■etta hlutfall a­ nßlgast 10% en er 50% Ý AVS. Ůetta ■ř­ir a­ ■a­ er mun meiri samkeppni um fÚ ˙r Rannsˇknasjˇ­i en AVS.

Hva­ me­ gŠ­aeftirlit me­ hinum 85-90 prˇsentunum af framlagi rÝkisins til rannsˇkna? Sta­reyndin er s˙ a­ me­ ■eim er lÝti­ sem ekkert ytra eftirlit og ekkert er spurt um gŠ­i e­a ßrangur. Ůessu ■arf a­ breyta. VÝ­ast erlendis er strangt gŠ­aeftirlit me­ ÷llu fÚ sem veitt er til rannsˇkna til a­ hßmarka nřtingu almannafjßr. Vi­ erum ekki a­ tala um hef­bundi­ bˇkhaldseftirlit heldur eftirlit me­ gŠ­um rannsˇknanna. ═ BandarÝkjunum og vÝ­a Ý Evrˇpu er ■etta oftast gert ß ■ann hßtt a­ ß 5 ßra fresti ■arf hver rannsˇknastofa a­ ˙tskřra fyrir sÚrstakri ˙ttektarnefnd vÝsindamanna hva­ stofan hefur gert ß tÝmabilinu og hva­ h˙n hyggst gera nŠstu 5 ßrin. Rannsˇknastofan undirbřr vandlega skřrslu sem nefndin fŠr til yfirlestrar, nefndin mŠtir sÝ­an ß rannsˇknastofuna ■ar sem verkefnin eru ˙tskřr­ me­ fyrirlestrum, fari­ er yfir ßrangurinn og hann metinn og sko­a­ hvort framtÝ­arߊtlanirnar sÚu raunhŠfar. A­ lokum kemst ˙ttektarnefndin a­ ni­urst÷­u sem settar eru fram Ý vi­amikilli skřrslu. ═ ˙ttektarnefndinni eru yfirleitt lei­andi vÝsindamenn ß vi­komandi svi­i sem ekki hafa starfa­ me­ vi­komandi rannsˇknastofu en ■annig er tryggt a­ ˙ttektin sÚ fagleg og ˇhß­. Vi­ h÷fum kynnst svona ˙ttektum Ý st÷rfum okkar erlendis. Ůessi a­fer­ virkar afar vel. H˙n er fagleg og lei­ir til gagnrřninnar umrŠ­u. Rannsˇknastofum er hrˇsa­ fyrir ■a­ sem vel er gert en ■Šr gagnrřndar fyrir ■a­ sem mi­ur hefur fari­. Ni­urst÷­ur slÝkra ˙ttekta eru sÝ­an nota­ar vi­ ßkvar­anat÷ku og stefnumˇtun.

HÚr ß landi er ekkert slÝkt gŠ­aeftirlit me­ ■eim fj÷lda stofnana sem stunda vÝsindarannsˇknir. Hi­ opinbera, og ■ar me­ skattgrei­endur, vita ■vÝ ekki hvort ■essu fÚ er vel vari­. VÝsinda- og tŠknirß­ hefur ■ˇ nřlega teki­ mßli­ til umfj÷llunar og segir Ý n˙verandi stefnu rß­sins äSjßlfstŠ­ greiningarvinna ß afrakstri rannsˇkna, ■rˇunar og nřsk÷punar ver­i styrkt hÚr ß landi og unnin af ˇhß­um a­ilumô. Mennta- og menningarmßlarß­uneyti­ hefur nřlega sett ß fˇt GŠ­arß­ hßskˇla sem Štla­ er a­ sko­a gŠ­amßl innan hßskˇla, ■.ß.m. tengsl kennslu og rannsˇkna. Rß­i­ er skipa­ sex erlendum a­ilum og Štti ■vÝ a­ geta veri­ faglegt og ˇhß­. Ůa­ vekur fur­u a­ GŠ­arß­i­ er einungis skipa­ einstaklingum ˙r hug-, fÚlags- og menntavÝsindageiranum. ═ ■vÝ eru engir me­ reynslu af raunvÝsindum e­a heilbrig­is- og lÝfvÝsindum, ■eim greinum vÝsindanna sem sterkust eru ß ═slandi. Ůa­ er ßhyggjuefni enda mikill munur ß vinnubr÷g­um Ý raun- heilbrig­is- og lÝfvÝsindum annars vegar og fÚlags, -hug- og menntavÝsindum hins vegar. GŠ­arß­i­ er ■vÝ ˇlÝklegt til a­ geta lagt mat ß gŠ­i rannsˇkna Ý raun- heilbrig­is- og lÝfvÝsindum. Ůessu ■arf a­ breyta til a­ slÝkt ˙ttekt ver­i tr˙ver­ug.

Vi­ leggjum ■vÝ til a­ i) hafi­ ver­i gŠ­aeftirlit me­ ÷llu rannsˇknafÚ ß ═slandi; ii) vi­ ■etta eftirlit ver­i notast vi­ ■Šr a­fer­ir sem gefist hafa best annars sta­ar (sbr hÚr a­ ofan); iii) ni­urst÷­ur slÝkra ˙ttekta ver­i nota­ar vi­ ßkvar­anat÷kur; iv) Ý gŠ­anefndina ver­i skipa­ir a­ilar ˙r raun- heilbrig­is- og lÝfvÝsindageirunum.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.

á


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (2) Fjßrm÷gnun vÝsindarannsˇkna

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(2) Fjßrm÷gnun vÝsindarannsˇkna

á

Ůa­ er almennt vi­urkennt a­ ÷flug rannsˇknastarfsemi lei­ir til ver­mŠtrar nřsk÷punar. ═ ˙ttekt sinni ß tengslum grunnrannsˇkna og atvinnulÝfsins komst Committee for Economic Development, bandarÝsk samt÷k lei­toga Ý vi­skiptum og menntun, a­ ■eirri ni­urst÷­u a­ 25% af hagvexti BandarÝkjanna eftir seinna strÝ­ megi rekja beint til grunnrannsˇkna. ═ efnahags■rengingum sÝnum fyrir 2 ßratugum ßkvß­u Finnar a­ stˇrauka ßherslu sÝna ß grunnrannsˇknir og v÷ldu ■ß lei­ a­ nota samkeppnissjˇ­i til a­ nß markmi­um sÝnum um aukna nřsk÷pun. Ůeir ˙tbjuggu ■vÝ samkeppnissjˇ­i um alla rannsˇknatengda starfsemi hßskˇla og stofnana og stˇrjuku framl÷g til sjˇ­anna. Aflei­ingarnar hafa ekki lßti­ ß sÚr standa en Finnar eru n˙ me­al fremstu ■jˇ­a Evrˇpu ß ■essu svi­i skv. ˙ttekt European Innovation Scoreboard.

á

═ efnahags■rengingum ß ═slandi hefur veri­ rŠtt um mikilvŠgi ■ess a­ efla nřsk÷punar og hefur VÝsinda- og tŠknirß­s sett sÚr skřra og framsŠkna stefnu. Henni hefur ■ˇ ekki veri­ fylgt eftir svo neinu nemi. Nřlega voru ■ˇ sam■ykkt l÷g um skattaÝvilnun vegna kostna­ar vi­ rannsˇknir og ■rˇunarstarf. En framl÷g til ■eirra sjˇ­a sem helst styrkja rannsˇknir og nřsk÷pun, Rannsˇknasjˇ­s og TŠkni■rˇunarsjˇ­s, hafa hins vegar sta­i­ Ý sta­ Ý krˇnum tali­ sem ■ř­ir a­ ■au hafa Ý raun minnka­ verulega a­ ver­gildi. Ůar sem Ýslenskir vÝsindamenn hafa alltaf sta­i­ illa a­ vÝgi hva­ fjßrm÷gnun var­ar (enda upphŠ­ir styrkja mun lŠgri hÚr en Ý flestum l÷ndum Evrˇpu og BandarÝkjanna) er ljˇst a­ sta­a ■eirra hefur versna­ a­ mun. Eitt lÝti­ mßl sem sřnir tˇmlŠti stjˇrnvalda gagnvart rannsˇknatengdri starfsemi er a­ hÚr er innheimtur vir­isaukaskattur af allri rannsˇknatengdri starfsemi hßskˇla og stofnana. Undanfarinn ßratug hafa veri­ ger­ar Ýtreka­ar en ßrangurslausar tilraunir til a­ fß skattinn felldan ni­ur. SlÝkur skattur er hvergi lag­ur ß rannsˇknastarfsemi Ý hinum vestrŠna heimi. Anna­ og alvarlegra mßl er a­ samkeppnissjˇ­irnir eru einungis um 14% af framlagi hins opinbera til vÝsindastarfsemi og hafa veri­ um langt skei­. ┴ Nor­url÷ndunum eru samkeppnissjˇ­irnir hins vegar 30-40%. Samkeppnissjˇ­irnir eru besta lei­in til a­ styrkja vÝsindastarfsemi enda veita ■eir fjßrmagni millili­alaust til vÝsindaverkefna og tryggja um lei­ a­hald me­ gŠ­um verkefna. SlÝkt eftirlit er ekki nema a­ litlu leyti vi­ lř­i me­ ■eim fjßrmunum sem veittir eru beint til stofnana. Ef nřta ß betur fÚ til vÝsindarannsˇkna er mikilvŠgt a­ gera ■a­ ß ■ann hßtt a­ ■a­ skili auknum gŠ­um. Ef samkeppnissjˇ­irnir eru efldir aukast gŠ­i rannsˇknanna ■annig a­ meira fŠst fyrir fÚ­. Vi­ fjßrlagager­ eru fßir talsmenn samkeppnissjˇ­a en ■eim mun fleiri og a­gangshar­ari talsmenn ■eirra stofnana sem ■iggja sitt rannsˇknafÚ beint af fjßrl÷gum. ŮvÝ er mikil hŠtta ß ■vÝ a­ samkeppnissjˇ­irnir ver­i ˙tundan og ver­i jafnvel skornir ni­ur vi­ nŠstu fjßrlagager­. Ůau vÝsindaverkefni sem hafa fari­ Ý jafningjamat og ■ar veri­ metin best, eru n˙ Ý mestri hŠttu ß a­ vera ekki styrkt ßfram, ß me­an stofnanir sem stunda rannsˇknir ßn gŠ­aeftirlits fß ßfram fjßrmagn eftirlitslaust.

á

Anna­ alvarlegt vandamßl Ý fjßrm÷gnun rannsˇkna ß ═slandi er krafan um mˇtframlag. Ůetta felst Ý ■vÝ a­ stofnunin sem vÝsindama­urinn starfar vi­ ■arf a­ leggja til ßkve­i­ mˇtframlag ß mˇti styrkjum sem koma inn. Afkastamiklir vÝsindamenn ver­a ■vÝ byr­i ß sinni stofnun. Sem dŠmi mß nefna a­ nřlega var prˇfessor sagt upp vi­ Hßskˇlann Ý ReykjavÝk. ┴stŠ­an sem gefin var upp var sparna­ur. Prˇfessorinn var me­ ÷ndvegisstyrk frß Rannsˇknarsjˇ­i sem kalla­i ß mˇtframl÷g frß HR sem sennilega hafa veri­ skˇlanum of dřr og ■vÝ betra a­ segja honum upp en einhverjum starfsmanni sem ekki var me­ slÝkan styrk. ═ flestum nßgrannal÷ndum tÝ­kast hi­ andstŠ­a, ■.e. styrkveitandinn veitir me­lag til stofnunarinnar sem tryggir a­ vÝsindarannsˇknin getur fari­ fram. Ůannig ver­ur ■a­ eftirsˇknarvert fyrir stofnanirnar a­ hafa afkastamikla vÝsindamenn ß sÝnum snŠrum ■vÝ umsvif stofnunarinnar aukast Ý beinu sambandi vi­ styrkja÷flun.

á

A­ okkar mati er ■vÝ mikilvŠgt a­: i) efla samkeppnissjˇ­ina og tryggja a­ meira rannsˇknafÚ ver­i veitt Ý gegnum ■ß; ii) hefja gŠ­aeftirlit me­ ÷llum rannsˇknastofnunum og hßskˇlum ß ═slandi til a­ tryggja a­ hi­ opinbera grei­i einungis fyrir bestu rannsˇknir hverju sinni; iii) grei­a me­lag til stofnunar me­ hverjum styrk til a­ tryggja a­ rannsˇknin geti fari­ fram; iv) leggja ni­ur innheimtu VSK af rannsˇknastarfsemi.

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.

á


Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu (1) Hlutverk hßskˇla

EirÝkur SteingrÝmsson & Magn˙s Karl Magn˙sson.

H÷fundar eru prˇfessorar vi­ lŠknadeild Hßskˇla ═slands.

Hßskˇlarannsˇknir ß tÝmum kreppu

(1)Hlutverk hßskˇla

═slenskt samfÚlag stendur ß tÝmamˇtum. Vi­ teljum a­ ■essi tÝmamˇt kalli ß umrŠ­u um hlutverk Ýslenskra hßskˇla. ═ ■essum greinarflokki munum vi­ beina sjˇnum okkar a­ rannsˇknarhlutverki hßskˇla.

á

Hßskˇlar eru fyrst og fremst mennta- og rannsˇknastofnanir. Hlutverk ■eirra er a­ stunda rannsˇknir og mennta fˇlk og ■jßlfa til sÚrhŠf­ra starfa. Menntunin er tvennskonar. Annars vegar grunn- e­a starfsmenntun og hins vegar rannsˇknarmenntun, doktorsnßm, en ■a­ felur Ý sÚr ■jßlfun Ý a­ takast ß vi­ vi­fangsefni sem enginn hefur glÝmt vi­ ß­ur. Doktorsnßmi­ felst Ý rannsˇknast÷rfum og fer fram undir handlei­slu kennara sem hafa reynslu af rannsˇknavinnu. Kennararnir a­sto­a nemana vi­ a­ mˇta og setja fram tilgßtur sem sÝ­an eru prˇfa­ar me­ r÷klei­slu, tilraunum e­a greiningu ß g÷gnum. Markmi­ rannsˇknastarfa er a­ leita svara vi­ hinu ˇ■ekkta og ■jßlfa ungt fˇlk Ý a­ beita ■ekkingu sinni.

Íflugt vÝsindastarf er hßskˇlum og vÝsindastofnunum afar mikilvŠgt. Me­ ■vÝ fŠst einkum ■rennt: i) Kennarar stofnunarinnar ver­a betur tengdir vi­ ■a­ nřjasta Ý frŠ­unum og geta ■vÝ betur mi­la­ nřjustu ■ekkingu til nemenda sinna; ii) Stofnunin nřtur trausts Ý samfÚlaginu enda vita­ a­ ■ar eru vÝsindamenn sem ■ekkja til tiltekinna mßlaflokka og geta tala­ um ■ß af hlutleysi og ■ekkingu; iii) Me­ ÷flugu vÝsindastarfi skapast m÷guleikar ß rannsˇknatengdri nřsk÷pun en ■a­ er s˙ nřsk÷pun sem gefur mestan ar­. ┌r grunnrannsˇknum ver­ur til nř ■ekking sem er forsenda nřsk÷punar sem getur leitt af sÚr vi­skiptahugmyndir og atvinnutŠkifŠri. Um ■etta eru ˇtal dŠmi, stˇr og smß. SlÝk ■ekkingarsk÷pun ßsamt menntun ungs fˇlks er ■vÝ hi­ ˇumdeilda og ver­mŠta samfÚlagslega hlutverk hßskˇla.

á

Um allan heim eru gŠ­i hßskˇla metin ˙t frß rannsˇknavirkni ■eirra. ┴ ■essu eru fßar undantekningar. HÚr ß landi hafa nřlega veri­ sett l÷g sem skilgreina hlutverk hßskˇla vÝ­ar en vÝ­ast er gert. ═ l÷gunum segir: ôHann [hßskˇlinn] mi­lar frŠ­slu til almennings og veitir ■jˇ­fÚlaginu ■jˇnustu Ý krafti ■ekkingar sinnar.ö Ůann 26. j˙nÝ s.l. birtist Ý Morgunbla­inu grein eftir KatrÝnu Jakobsdˇttur mennta- og menningarmßlarß­herra sem h˙n nefndi äHlutverk og ßbyrg­ hßskˇlaô. Ůar leggur h˙n til a­ hßskˇlar beini sjˇnum sÝnum Ý auknum mŠli a­ samfÚlagslegu hlutverki sÝnu, frekar en a­ einblÝna ß a­ efla gŠ­i kennslu og rannsˇkna.

Vi­ erum ˇsammßla rß­herra um ■etta. A­ andvaraleysi og skortur ß samrŠ­u hßskˇlafˇlks vi­ samfÚlagi­ hafi ßtt veigamikinn ■ßtt Ý hruninu er a­ okkar mati heldur ekki rÚtt ßlyktun. Miklu nŠr vŠri a­ spyrja hvort hßskˇlasamfÚlagi­ hafi ekki veri­ of veikt til a­ breg­ast vi­ umhverfinu. Geta hßskˇla til a­ sinna samfÚlagslegu hlutverki sÝnu er Ý beinu sambandi vi­ rannsˇknavirkni ■eirra. Ůa­ er lÝti­ mark takandi ß hßskˇla sem ekki tekur rannsˇknahlutverk sitt alvarlega. SlÝkur hßskˇli getur ekki haft ■au ßhrif ß samfÚlag sitt sem allar ■jˇ­ir leitast eftir: hlutlausa, faglega umfj÷llun, rannsˇknatengda nřsk÷pun og almenna eflingu ■ekkingar. Allir geta veri­ sammßla um ■a­ a­ s˙ ■ekking sem ver­ur til Ý hßskˇlum ■arf a­ nřtast eins og kostur er vi­ a­ bŠta samfÚlagi­. En ■a­ er ekki og ß ekki a­ vera ß ßbyrg­ hßskˇlanna einna a­ ■a­ gerist. VÝsindamenn eru ekki rß­nir til hßskˇla til a­ frŠ­a almenning e­a ■jˇna samfÚlaginu ß annan hßtt en a­ sinna sÝnu grunnhlutverki, ■.e. mennta hßskˇlanema og stunda vÝsindi. Ůeir eru ■ˇ ßvallt rei­ub˙nir til a­ upplřsa og frŠ­a ■egar eftir ■vÝ er leita­ eins og sjß mß daglega Ý fj÷lmi­lum landsins. A­ leggja aukna ßherslu ß ÷nnur hlutverk hßskˇlamanna ■egar ljˇst er a­ rannsˇknarinnvi­ir eru veikir og litlu fjßrmagni er veitt til kennslu mun a­ ÷llu ˇbreyttu rřra starf hßskˇla.

á

N˙ eiga ═slendingar sj÷ hßskˇlastofnanir. Engin ■eirra kemst ß bla­ yfir fimm hundru­ fremstu hßskˇlastofnanir heims, hva­ ■ß hŠrra. Fj÷ldi hßskˇla ß Nor­url÷ndunum eru ß lista yfir bestu menntastofnanir heims og ■vÝ ekkert sem ˙tilokar a­ ═sland nßi ßrangri hva­ ■etta var­ar. Til a­ svo megi ver­a ■arf a­ efla hßskˇlana, einkum hva­ rannsˇknir og gŠ­amat var­ar. Ůetta kallar ß endurskipulagningu og uppstokkun.

á

Birtist Ý FrÚttabla­inu hausti­ 2010.

Sett inn fyrir h÷nd h÷funda.


Kerfi sem řtir undir framlei­slu en ekki fagmennsku

EirÝkur Bergmann leggur mikilvŠg lˇ­ ß skßlar umrŠ­u um hßskˇlamenntun Ý landinu Ý FrÚttabla­i dagsins (21 oktˇber 2009). Grein hans inniheldur gullkorn og h÷gl.

En jafnvel ■ˇtt slÝku sÚ haldi­ fram Ý hßtÝ­arrŠ­um hygg Úg a­ flestir sem hafa starfa­ vi­ hßskˇlakennslu ß ═slandi lengur en ßratug viti mŠtavel a­ nßmskr÷fur hafa st÷­ugt minnka­ eftir ■vÝ sem klˇ samkeppninnar hefur gripi­ ■Úttar.

Ůetta ß jafnt vi­ Ý ÷llum skˇlunum, rÝkisskˇlum sem ÷­rum, enda tilkomi­ af kerfislŠgri skekkju og var­ me­al annars til me­ ■vÝ reikningslÝkani sem skiptir opinberu fÚ ß milli hßskˇla landsins.

Kerfi­ bˇkstaflega hvetur skˇlana til a­ kenna Ý risastˇrum hˇpum og fj÷ldaframlei­a prˇfskÝrteini burt sÚ­ frß gŠ­um menntunarinnar.

╔g kenndi verklega tÝma Ý liffrŠ­inni milli 1994 og 1998, og kom sÝ­an aftur til starfa ßri­ 2007 eftir nßm erlendis. MÚr fannst nßmi­ vera frekar ß■ekkt a­ upplagi, en samt fÚkk Úg a­ kynnast betur hli­ kennara og stjˇrnenda, sem ■urfa a­ reka sÝnar faglegu einingar Ý kerfi ■vÝ sem EirÝkur rŠ­ir. Fyrir bˇkhald hßskˇlaeininga er h÷fu­ßherslan ß fj÷lda nemenda, sem lj˙ka prˇfi, ekki endilega gŠ­i kennslunar.

Kennararnir eru vitanlega me­vita­ir um ■etta, og streitast vi­ skipulags breytingum og ni­urskur­i ß verklegri kennslu og fleiru Ý ■eim d˙r.á

Grein EirÝks er vitanlega hluti af ■eim slag sem n˙ stendur yfir milli n˙verandi Hßskˇla ß ═sland. Vi­ h÷fum ß­ur sÚ­ barßtturŠ­ur Sv÷vu Gr÷nfeld og KristÝnar Ingˇlfsdˇttur.

Veruleikinn sem blasir vi­ er a­ vi­ ■urfum a­ spara og ■a­ er best ef vi­ komum okkur saman um hvernig ■a­ ver­ur gert, frekar en a­ stjˇrnsřslan taki einhverjar fßrßnlegar ßkvar­anir!

╔g sting upp ß ■vÝ a­ stjˇrnsřsla Hßskˇlanna ver­i einf÷ldu­, bo­lei­ir, bˇkhald og utanumhald einfalda­. Ůa­ sparar pening, og gefur starfsfˇlki meiri tÝma til rannsˇkna og kennslu.á


Hvatningarver­laun VÝsinda- og tŠknirß­s

I just stumbled upon this story about hvatningarver­laun VÝsinda- og tŠknirß­s (science and technology council - hereafter VT council).  I'll make clear right away that my point is not to suggest Armann doesn't deserve the award - I'm in no position to make such a judgement as VT appears to be equally secretive about who is nominated as Rannis is about its applicant.  However, it does strike me as somewhat problematic that the Armann's sister is the Minister of Education - who has a seat on the VT (and also nominates one of its members).  Of course, the award winner is selected by a selection committee composed of former winners of the award so the story isn't that juicy.  However, I would think this would put the selection committee in a somewhat awkward position.  And I doubt this was a unique situation - the smallness of Iceland, as well as the research community, pretty much makes (potential) conflicts of interest unavoidable, which in turn enhances the importance of patronage that has long plagued Icelandic politics and society.  So, in a sense, I'm sorry to single out this case because I have no reason to believe that the decision was any more or less biased than in any other case (VT council or Rannis).  The problem is that I just don't have that much faith in the other cases either - I think there is a fundamental problem with respect to the transparency of the decision making process when it comes to funding (and awards) in research.  It is far from being the only thing wrong with government policy with respect to research and academics but it is one that could be fixed rather easily.
mbl.is ┴rmann Jakobsson hlřtur hvatningarver­laun
Tilkynna um ˇvi­eigandi tengingu vi­ frÚtt

Forystuleysi­ Ý hßskˇla- og vÝsindamßlum

Eftirfarandi grein mß finna ß http://www.mbl.is/mm/mogginn/blad_dagsins/netgrein.html?art_id=83681.á Stytt ˙tgßfa af henni birtist Ý pappÝrs˙tgßfu Mbl ■ann 18. j˙lÝ.

á
Einar SteingrÝmsson: Forystuleysi­ Ý hßskˇla- og vÝsindamßlum

Til stendur a­ endurskipuleggja allt hßskˇla- og vÝsindastarf ß ═slandi.á Ver­i ■a­ gert ß metna­arfullan og skynsamlegan hßtt mŠtti bŠta ■etta starf stˇrkostlega, ■ˇtt ekki komi Ý upphafi til meira fÚ en n˙ er Ý kerfinu.á Vissulega hafa ß sÝ­ustu ßrum komi­ fram efnilegir vaxtarsprotar Ý hßskˇlastarfi hÚr.á ŮvÝ mi­ur er ekki hŠgt a­ segja a­ hßskˇla- og vÝsindastjˇrnunarkerfi­ Ý landinu hafi markvisst hl˙­ a­ slÝkum sprotum, nÚ heldur markvisst byggt upp ÷flugar rannsˇknir yfirleitt. Ůvert ß mˇti hefur kerfi­ einkennst af skilningsleysi ß uppbyggingu gˇ­s vÝsindastarfs.á Sama gildir um forystu Hßskˇla ═slands og Hßskˇlans Ý RekjavÝk, sem hafa ekki unni­ Ý samrŠmi vi­ yfirlřsta stefnu skˇla sinna um a­ koma ■eim Ý fremstu r÷­ ß al■jˇ­avettvangi.

Ein helsta spurningin sem ■arf a­ svara n˙ er hvort vi­ viljum byggja upp miklu betra rannsˇknastarf hÚr en vi­ h÷fum.á SÚ svari­ jß ■arf a­ rÝfa n˙verandi kerfi fjßrm÷gnunar rannsˇkna upp me­ rˇtum, og koma ß fˇt nřju, ■ar sem ÷llu fÚ sem rÝki­ veitir Ý rannsˇknir er veitt til rannsˇkna sem standast al■jˇ­legan samanbur­.á Af slÝkum rannsˇknum er ■egar t÷luvert hÚr ß landi en ■Šr b˙a vi­ kr÷pp kj÷r og eru lag­ar a­ j÷fnu vi­ rannsˇknavinnu sem ekki stenst neinar kr÷fur.á

HÚr ver­a a­eins nefnd fß af m÷rgum dŠmum sem lřsandi eru fyrir getuleysi n˙verandi stofnana ß ■essu svi­i, getuleysi sem gerir ■a­ vonlÝti­ a­ forysta ■eirra geti veri­ Ý fararbroddi fyrir eflingu hßskˇla- og vÝsindastarfs Ý landinu.á Fyrst er rÚtt a­ benda ß athyglisver­a sta­reynd: ═ Š­stu akademÝsku forystu Hßskˇla ═slands og Hßskˇlans Ý ReykjavÝk, sem telur u.■.b. 15 svi­s- e­a deildarforseta auk rektora og a­sto­arrektora, er ein manneskja me­ teljandi reynslu af ■eim al■jˇ­avettvangi sem bß­ir skˇlarnir segjast Štla a­ komast framarlega ß.á S˙ manneskja hefur starfa­ hÚr Ý hßlft ßr (vi­ H═). (HÚr er undanskilinn konrektor HR, sem rß­inn er tÝmabundi­, er lÝti­ ß landinu, og hefur augljˇslega ekki veri­ rß­inn til a­ taka ß ■eim dj˙pstŠ­u vandamßlum sem skˇlinn ß vi­ a­ etja.)

T÷lfrŠ­i af ■essu tagi segir ekkert um einstaklingana sem um rŠ­ir, ■vÝ enginn ver­ur sjßlfkrafa gˇ­ur forystuma­ur Ý hßskˇla af ■vÝ a­ hafa reynslu ˙r gˇ­um erlendum hßskˇlum, og ekki er ˇm÷gulegt a­ vera gˇ­ur lei­togi ■ˇtt ma­ur hafi ali­ allan sinn aldur ß ═slandi eftir doktorsprˇf.á Ůegar ■essari t÷lfrŠ­i er hins vegar beitt ß alla forystu ■eirra Ýslensku hßskˇla sem tala um a­ hasla sÚr v÷ll ß al■jˇ­avettvangi er ljˇst a­ hÚr rÝkir miki­ skilningsleysi ß nau­syn reynslu af ■vÝ starfi sem rŠtt er um a­ byggja upp.

Hßskˇli ═slands

Hßskˇli ═slands setti sÚr fyrir ■rem ßrum ■a­ markmi­ a­ komast Ý hˇp hundra­ bestu hßskˇla Ý heimi, mŠlt ß ■eim kv÷r­um sem mikil samsta­a er um Ý al■jˇ­lega vÝsindasamfÚlaginu. Skˇlinn fÚkk samning vi­ Menntamßlarß­uneyti­ um a­ framl÷g til rannsˇkna hans ykjust jafnt og ■Útt svo a­ frß og me­ 2011 nŠmi aukningin ■rem millj÷r­um ß ßri, mi­a­ vi­ 2006.á Ůetta fÚ hef­i mßtt nota til a­ rß­a a.m.k. hundra­ ÷fluga vÝsindamenn erlendis frß (Ýslenska og erlenda), og skapa ■eim ■ß a­st÷­u sem ■arf til a­ ■eir gŠtu blˇmstra­.á Ůetta, a­ stˇrfj÷lga ÷flugu vÝsindafˇlki vi­ skˇlann, er eina lei­in til a­ nß ■eim markmi­um sem sett voru.á Sta­reyndin er hins vegar s˙ a­ afar lÝti­ hefur veri­ rß­i­ af ÷flugu fˇlki ß ■essu tÝmabili, og ekki er a­ sjß a­ ߊtlanir hafi veri­ ger­ar um uppbyggingu af ■essu tagi.á (Aukning rannsˇknaframlaganna hefur n˙ veri­ minnku­ vegna kreppunnar, en ■a­ breytir ekki ■vÝ a­ hvorki voru ger­ar metna­arfullar ߊtlanir nÚ byrja­ a­ rß­a fˇlk Ý stˇrum stÝl ß ■eim ■rem ßrum sem li­u fram a­ hruni.)

áŮegar H═ auglřsti eftir svi­sforsetum yfir frŠ­asvi­ sÝn fimm Ý fyrra fÚkk skˇlinn samtals a­eins 25 umsˇknir.á Enginn ˙tlendingur sˇtti um, ■rßtt fyrir yfirlřsingar um a­ rß­nir skyldu ÷flugir lei­togar sem leitt gŠtu skˇlann a­ ■vÝ markmi­i a­ komast framarlega ß al■jˇ­avettvangi. Augljˇst vir­ist a­ ekki hafi veri­ auglřst erlendis, hva­ ■ß a­ reynt hafi veri­ a­ la­a Ý ■essi st÷rf fˇlk me­ feril a­ baki sem gŠfi til kynna a­ ■a­ hef­i bur­i til a­ vinna umrŠtt verk.

┴ sÝ­ustu fimm ßrum e­a svo hefur T÷lvunarfrŠ­iskor H═ hnigna­ grÝ­arlega ß svi­i rannsˇkna, af ■vÝ a­ h˙n hefur hraki­ frß sÚr tvo, og bŠgt frß sÚr ÷­rum tveim, af bestu vÝsindam÷nnum landsins, sem hafa a­ baki feril sem er margfalt ÷flugri en samanlagt framlag ■eirra nÝu fastakennara sem eftir eru Ý skorinni, mŠlt ß ■eim kv÷r­um sem H═ hefur sett sÚr.á ┴ ■etta horf­u n˙verandi og fyrrverandi rektor H═, og vi­komandi deildarforsetar, en a­h÷f­ust ekki.á Nřlegar auglřsingar um st÷­ur og sˇkn Ý ■Šr benda til a­ ekki sÚ leita­ ˙t fyrir landsteinana til a­ la­a til skˇlans bestu kennarana og vÝsindamennina sem v÷l er ß.

Hßskˇlinn Ý ReykjavÝk

Hßskˇlinn Ý ReykjavÝk hefur ■a­ yfirlřsta markmi­ a­ komast Ý fremstu r÷­ al■jˇ­legra rannsˇknahßskˇla.á Skˇlinn hefur vissulega vaxi­ a­ styrk sÝ­ustu ßrin, en engu a­ sÝ­ur hefur forysta hans veri­ ˇfŠr um a­ framfylgja ■essari yfirlřstu stefnu.á Af ■eim tugum akademÝskra starfsmanna sem rß­nir hafa veri­ sÝ­ustu tv÷ ßrin eru hlutfallslega fßir sem nß ■vÝ mßli sem ■arf til a­ byggja skˇla af ■vÝ tagi sem um er rŠtt, og varla hafa byggst upp nokkrir nřir ÷flugir rannsˇknahˇpar, en ■eir eru lykilatri­i Ý slÝkri uppbyggingu.á (RÚtt er a­ taka fram a­ sß sem ■etta ritar hefur fengi­ tŠkifŠri og stu­ning til a­ byggja upp stˇran rannsˇknahˇp Ý HR, en a­rir sem ekki sÝ­ur hef­i ßtt a­ sty­ja til slÝks hafa ekki fengi­ nau­synlegan stu­ning.)

HR hefur lÝka hraki­ frß sÚr gott fˇlk,á t.d. Ý fjßrmßlaverkfrŠ­i, ■ar sem ÷flugur erlendur vÝsindama­ur, upphaflega rß­inn til a­ byggja upp rannsˇknahˇp og meistaranßm ß svi­inu, var ger­ur a­ undirmanni svi­sstjˇra sem haf­i ekki loki­ doktorsprˇfi, og starfar ekki einu sinni ß umrŠddu frŠ­asvi­i.á Vegna skilningsleysis yfirmanna skˇlans sß ■essi erlendi visindama­ur sÚr ekki fŠrt a­ sinna ■vÝ hlutverki sem honum haf­i veri­ fali­ og sag­i hann sig ■vÝ frß starfinu.

SÝ­ast en ekki sÝst hefur forysta HR eytt mest÷llum kr÷ftum sÝnum sÝ­ustu tv÷ ßrin Ý hverja hugmyndina ß fŠtur annarri sem mi­a­i a­ ■vÝ a­ fegra Ýmynd skˇlans, Ý sta­ ■ess a­ byggja upp styrk innan hans. Ůar er fyrst a­ nefna umfangsmikinn og ˇhˇflega dřran samning vi­ MIT, sem hef­i ■řtt a­ HR hef­i geta­ rß­i­ tugum fŠrri vÝsindamenn en ella, en fengi­ Ý sta­inn gestakennara frß MIT og geta­ skreytt sig me­ ■essu frŠga nafni.á Til allrar hamingju var horfi­ frß ■essari fyrirŠtlan.á NŠst var, Ý augljˇsri andst÷­u vi­ rß­leggingar al■jˇ­legrar rß­gjafanefndar skˇlans, reynt a­ gera "sjßlfbŠrni" a­ a­alsmerki skˇlans, ■ˇtt nßnast engar rannsˇknir innan skˇlans falli undir ■etta lo­na hugtak, samtÝmis ■vÝ sem reyndustu akademÝsku starfsmenn skˇlans eru algerlega sni­gengnir Ý uppbyggingarstarfi. SÝ­asta klisjan var a­ HR yr­i mi­st÷­ "vi­skipta, tŠkni og h÷nnunar". Ůetta voru aldrei meira en innantˇm or­, og bygg­ist auk ■ess ß ■eirri hugmynd a­ HR sameina­ist Listahßskˇlanum, sem nokku­ augljˇst var a­ ekki hef­i ßhuga ß e­a ßvinning af slÝkri sameiningu.

VÝsinda- og tŠknirß­


Eftir fj÷lmi­laumrŠ­una Ý sÝ­ustu viku er varla ■÷rf ß a­ rŠ­a algert lßnleysi VTR sem forystuafls Ý Ýslensku vÝsindastarfi.á Rß­i­ olli tr˙na­arbresti Ý vÝsindasamfÚlaginu (og braut lÝklega bŠ­i stjˇrnsřslul÷g og l÷g um hlutverk sitt) me­ eftirminnilegum hŠtti Ý fyrra ■egar ■a­ auglřsti svokalla­a "markߊtlun", sem snerist um Ýmyndu­ tŠkifŠri til rannsˇkna, ■ar sem b˙i­ var a­ ˙tiloka langflestar greinar sem einhver styrkur er Ý ß ═slandi.á Skipan nřs rß­s fyrir skemmstu olli ■vÝ svo a­ upp ˙r sau­ me­al margra vÝsindamanna sem eru or­nir langeyg­ir eftir framf÷rum Ý stjˇrn vÝsindamßla.á ═ nřja rß­inu er allt of miki­ af fˇlki sem hefur litla e­a enga reynslu af ßrangursrÝkri uppbyggingu ß vÝsinda-, hßskˇla- e­a nřsk÷punarstarfi, auk fˇlks sem sat Ý sÝ­asta rß­i og ber ■vÝ ßbyrg­ ß hneykslinu Ý fyrra.

Menntamßlarß­uneyti­

═ Menntamßlarß­uneytinu, sem střrir vŠntanlegri endurskipulagningu hßskˇla- og vÝsindastarfs Ý landinu, er enginn starfsma­ur me­ nokkra teljandi reynslu af hßskˇlastarfi, hva­ ■ß af slÝku starfi ß al■jˇ­legum vettvangi.á Rß­herra hefur hins vegar rß­i­ sÚr rß­gjafa sem vir­ist fara me­ forystu Ý endurskipulagningarmßlunum.á Sß rß­gjafi hefur ekki einu sinni loki­ doktorsnßmi, hva­ ■ß a­ hann hafi reynslu af hßskˇlastarfi sem geri honum kleift a­ vera Ý forystu Ý svo veigamiklu mßli.á Vi­horfi­ sem hÚr břr a­ baki er litlu skßrra en hjß bankastrßkunum fyrir fßum ßrum, sem ■ˇttust geta byggt upp fram˙rskarandi bankastarf ß al■jˇ­legum vettvangi, ■ˇtt ■eir hef­u enga reynslu af slÝku starfi.á Ůetta er reyndar ˙tbreittá vi­horf ß ═slandi, ekki sÝst Ý stjˇrnsřslunni, sem mŠtti kalla f˙skspillingu, ■vÝ ■a­ gengur ˙t ß a­ ekki ■urfi reynslu e­a skilning ß mßlum til a­ geta střrt ■eim; hŠgt sÚ a­ setja hva­a nřgrŠ­ing sem er Ý hva­a starf sem er.

═ byrjun j˙lÝ ßtti undirrita­ur fund me­ umrŠddum rß­gjafa og benti ß a­ engin reynsla vŠri til sta­ar Ý rß­uneytinu Ý ■essum mßlaflokki. ŮvÝ var til svara­ a­ rß­uneyti­ hef­i ß sÝnum snŠrum slÝkt fˇlk, og voru Ý ■vÝ sambandi nefndir tveir menn, sem annar er fyrrverandi og hinn n˙verandi hßttsettur stjˇrnandi Ý Hßskˇla ═slands.á Einnig var sagt a­ Ý j˙lÝ myndi miki­ gerast Ý ■essum mßlum innan rß­uneytisins, tala­ yr­i vi­ rektora H═ og HR um endurskipulagninguna, og veri­ vŠri a­ setja ß laggirnar vinnuhˇp sem střra myndi ferlinu.

Augljˇslega er yfirvofandi s˙ hŠtta a­ stjˇrnendur n˙verandi stofnana semji sÝn ß milli, me­ ■egjandi sam■ykki rß­herra, um hvernig eigi a­ skipa mßlum. HŠtt er vi­ a­ ■a­ yr­i gert me­ (hugsa­a) hagsmuni vi­komandi stofnana og stjˇrnenda ■eirra a­ lei­arljˇsi, en ekki byggt ß vandlega Ýgrunda­ri ߊtlun um hvers konar hßskˇlastarf sÚ farsŠlast a­ byggja upp hÚr ß landi, ˇhß­ hagsmunum n˙verandi stofnana og stjˇrnenda.

Lokaor­

┴ ═slandi er hŠgt a­ byggja upp miklu betra hßskˇlastarf en vi­ eigum n˙.á Ůa­ er ekki au­velt, en samt afar einfalt.á Til ■ess ■arf bara a­ rß­a miki­ af ÷flugu vÝsindafˇlki, og b˙a ■vÝ umhverfi sem ■a­ ■rÝfst Ý.á Me­ ■vÝ a­ nota ■a­ fÚ sem n˙ er eyrnamerkt Ý rannsˇknir (■.ß.m. 40% af launum allra akademÝskra starfsmanna rÝkishßskˇlanna) vŠri hŠg­arleikur a­ stˇrfj÷lga gˇ­u vÝsindafˇlki Ý landinu ß nokkrum ßrum, en ■a­ er eina raunhŠfa lei­in til a­ efla vÝsindastarfi­. N˙verandi forysta hßskˇla- og vÝsindamßla hefur sřnt a­ h˙n getur ekki byggt upp slÝkt starf ß skilvirkan hßtt.á Eina lei­in ˙t ˙r ■essum ˇg÷ngum er a­ rß­herra setji yfir endurskipulagningu hßskˇla- og vÝsindastarfsins verkefnisstjˇrn fˇlks sem hefur reynslu af slÝku starfi (■.ß.m. af al■jˇ­avettvangi), og feril sem sřnir a­ ■a­ geti byggt upp ÷flugt starf, ß al■jˇ­lega mŠlikvar­a, bŠ­i Ý kennslu og rannsˇknum.á Ůetta fˇlk ver­ur a­ standa utan stjˇrnendahˇps n˙verandi hßskˇla og stofnana og nau­synlegt er a­ sŠkja a.m.k. hluta ■ess til ˙tlanda.

Vilji rß­herra hins vegar ekki a­ lagt ver­i kapp ß a­ byggja upp slÝkt hßskˇlastarf hÚr, ■ar sem rannsˇknir ver­a stˇrefldar, ß h˙n a­ segja frß ■vÝ me­ ˇtvÝrŠ­um hŠtti, en ekki lßta ■ß ni­urst÷­u ver­a aflei­ingu af baktjaldamakki fˇlks sem hefur sřnt a­ ■a­ er ˇfŠrt um a­ marka skřra stefnu og fylgja henni.

Hver svo sem ni­ursta­an ver­ur er tÝmi til kominn a­ hŠtta ■eim blekkingaleik sem einkennt hefur umrŠ­una um hßskˇla- og vÝsindastarf ß ═slandi.á Vi­ erum veikbur­a, vi­ h÷fum ekki veri­ a­ vanda okkur, og vi­ ■urfum a­ taka okkur tak ef vi­ Štlum okkur eitthva­ ß al■jˇ­avettvangi, fremur en a­ ver­a a­ athlŠgi fyrir innantˇmt skrum.

H÷fundur er prˇfessor Ý stŠr­frŠ­i vi­ Hßskˇlann Ý ReykjavÝk

á

NŠsta sÝ­a

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband